Igen i år, var vi inviteret med på Fjerritslev dyrskue. Vi fik en rigtig god plads i smådyrsteltet, hvor der kom utroligt mange gæster ind og så os som det første. Det skabte rigtig meget liv omkring os og især børnene var helt vilde med at måtte røre ved dyrene.
Utroligt mange fik gode råd, vejledninger og en hyggelig snak med på vejen.
Fra foreningen var vi tre af sted: Sofie, Ane og Pia – og der var konstant gæster at tale med hele dagen, fra dyrskuede åbnede kl 9.00 til vi kørte kl 16.45.
Mange børn og voksne er i Fjerritslev blevet klogere på vores små arter og foreningen. Og vi er blevet klogere på alle de mange smukke dyr, som deltog på dyrskuet. Vi skiftedes til at gå en runde nu og da med kameraet, så vi har her en bunke billeder fra dagen – både fra standen, vores dyr, dyrskue-dyr og generelt stemning og aktiviteter på udstillingen.