Ørkenrotter

Basis info

Videnskabeligt navn: Meriones unguiculatus
Orden: Rodentia
Slægt: Myomorpha
Familie: Cricetidae
Subfamilie: Gerbillinae
Genus: Meriones
Oprindelsesland: Mongoliet – varmt og tørt klima
Gennemsnits alder ligger på 3-4 år.
Kønsmoden: 7-8 ugers alderen
Gennemsnitsstørrelse på kuld: 5-8 unger
Flere Emner

	Er på vej..		Er på vej..
Er på vej..		Er på vej..
Er på vej..

 

Ørkenrotter stammer oprindeligt fra de store områder på de mongolske stepper, hvor det om dagen kan blive utroligt varmt og meget koldt om natten. De lever i huler og store tunnelsystemer, i fred for mennesker og rovdyr. Tunnelsystemerne kan forgrene sig over et stort område på op til 50 meter i diameter under jorden.

De er et hyggeligt lille kæle- eller hobbydyr. Hvis man gør meget ud af håndtering og får dem fra gode linjer, kan de faktisk blive overraskende håndtamme. De har været populære som kæledyr helt siden 1970′erne og er derfor i mange generationer avlet mod at være tamme i de omgivelser mennesket har givet dem. De har dog i mange tilfælde beholdt meget af deres naturlige adfærd, og især den sociale adfærd er enormt veludviklet. De lever i et stort netværk, typisk bestående af en stor familieflok med stærkt hierarki. Deres adfærd for at grave er også stærkt – mere herom længere nede på siden.

De både ser, hører og lugter ganske godt, de er klassisk byttedyr med et stort synsfelt både foran og bagud – næsten 360 grader rundt. De skelner dog ikke farver og dybde så godt. Hørelse og lugtesansen er stærkt udviklet og deres mange lyde og trampen skelner de lynhurtigt. Lugten har en stor betydning for deres sociale relation og genkendelse af familie.

Daglig Pasning
Dagligt behøver ørkenrotter ikke den store pasning.
Der skal tjekkes vand og mad naturligvis og at de er sunde og raske uden tegn på sygdom.
Mange sætter pris på at komme ud af buret nu og da og løbe lidt rundt. Nogle har dem i en sofa, i en løbegård eller i en bold. Man skal naturligvis sørge for, at den ikke kan slippe ind i små sprækker og rum, hvor man ikke kan få fat i den igen, samt den ikke kan komme til ledninger og giftige ting.
Buret skal rengøres efter behov. De er ørkendyr, så ofte kan de gå ret længe på det samme bundstrø, hvis det er af god kvalitet. Sørg for at give dem så støvfrit bundlag som muligt, gerne noget de kan grave i og lave gode tunneler og huler.

Burets indretning
Der findes mange forskellige bure, som ørkenrotter kan holdes i. Akvarier, terrarier og “nagarium” (terrarier og akvarier som fra producentens side er optimeret til gnaverhold) o.l. er klart at foretrække. I disse typer bure kan man på en rigtig god måde se sine ørkenrotter og tilbyde dem utroligt gode muligheder for et tykt bundlag, så de kan få gravet nogle gode tunneler.
Buret er bedst at indrette af naturmateriale – primært træ, pap o.l.. Ørkenrotter gnaver i nærmest ALT og derfor er plastik en rigtig dårlig idé, da deres maver er lidt sarte over for plastikstumper. Som bundstrø er det vigtigt at give dem et bundstrø, som er nemt at grave i og som er støvfrit, da ørkenrotter er sarte over for meget støvende omgivelser.
Da de er ørkendyr bruger de meget at sandbade for at holde deres pels ren og fin – derfor er en stor skål med chinchilla sand stående i buret en god idé.

Et tykt bundlag, grene, barkstykker, masser af gemmesteder, flere niveauer og et godt sandbad med et fint kvalitets sand er essentielt i et ørkenrottebur, for at give dem så optimale muligheder som muligt – dette er med til, at de ikke udvikler stereotyp adfærd..
Når buret rengøres kan man fordel omrokere indretningen i buret, så de blive stimuleret af de nye omgivelser.

Håndtering
Ørkenrotter er et hurtigt lille dyr. De hopper rundt og har sjældent meget tid til at sidde stille.
Men de kan godt blive både håndvandte og ganske tamme, hvis man håndterer dem meget. Når man får ørkenrotterne hjem kan man efter bare få dage begynde at stikke en hånd ned i buret til dem, som de langsomt vil begynde at hoppe op i – bare et kort sekund og så hoppe ned igen. Efter lidt tid vil man kunne begynde at løfte hånden op af buret med den i hånden. Man må aldrig holde i den yderste halvdel af halen, men man kan holde den imellem to hænder, der danner en lille hule – nogle lærer også hurtigt at sidde i en hånd.
Mange ørkenrotter sætter pris på at komme ud og løbe lidt rundt og opleve ting uden for buret. Nogle laver løbegårde eller har dem ude på sofaen. Andre har dem på badeværelset eller andet sikkert rum uden ledninger eller steder de kan komme til skade.
Man kan også lade dem løbe rundt i en “hamster bold” – en bold af hård plast, som man kan sætte dem ind i. Man skal sørge for at den er stor nok og at de ikke er der for længe! Maksimalt 20 minutters tid, da de jo ikke har mad og vand deri. Nogle ørkenrotter bryder sig ikke om at være i bolden og så skal man ikke bruge den, mens andre ørkenrotter elsker den og nyder friheden ved at rende rundt i den og opleve en masse. Ørkenrotter ser umiddelbart ret godt i sort/hvid og derfor får de en masse stimulering ud af at opleve nye omgivelser

Adfærd
Flokadfærd
Ørkenrotter lever i naturen i enten par eller små familieflokke. Som par er de monogame og lever livet ud sammen, og en familieflok vil opstå ved at enkelte unger bliver hjemme og dermed skaber en lille familie flok. Overfor udefrakommende ørkenrotter er de ofte meget territoriale. Denne territoriale adfærd er med til at gøre sammensætning af voksne ørkenrotter svær, men ikke umulig.
I par eller flok er ørkenrotter meget sociale og er utroligt glade for- og afhængige af hinanden. De vasker, nusser og soignerer hinanden. De kommer ofte med små “pibelyde”, som næsten kan lyde som små unger. Denne lyd er de voksnes “trivsels”lyd. Den er udtryk for at de har det rigtig godt.
De trives ikke alene og man ser ofte ældre ørkenrotter, som mister sin partner, ofte går hen og dør kort efter pga. sorg. De er utroligt sociale og bør derfor altid have mindst en partner at bo med.
At de er flokdyr kan også ses på deres “advarselssystem” – de advarer hinanden ved at stampe i jorden. Denne stampen kommer dog også når de er i brunst eller de vil give en “besked” over lange afstande.

Graveadfærd
Ørkenrotter er i naturen et ørkendyr. De graver lange gange under jorden og kan grave nogle utroligt indviklede tunnelsystemer. Denne adfærd er har de også selvom de er gjort tamme og man bør derfor altid sørge for, at de har mindst 15 cm bundstrø i buret, så de kan grave og få denne naturlige adfærd stimuleret. Mange ørkenrotter vil mistrives, hvis ikke de har dybt nok bundlag.
Man ser ofte ørkenrotter som næsten manisk graver i et hjørne eller op af en kant. Denne adfærd er stereotyp adfærd og stammer fra den naturlige adfærd den har for at grave. Mange ørkenrotter med for lidt bundstrø vil udvikle denne stereotype adfærd. Det ses dog også at ørkenrotter som ellers har et godt stimulerende miljø med masser af grave gravemuligheder udvikler denne adfærd alligevel, da det er med til at holde neglene slebet.
Der er også en teori om, at ørkenrotter som er vokset op i og holdes i bur med en hule med tilhørende gang op til “overfladen” ikke udvikler denne adfærd, mens ørkenrotter som ikke er vokset op i dette skjul vil udvikle stereotyp adfærd.
Af samme grund anbefales det; at de har så meget bundstrø, at de kan grave denne gang og lave en hule “under jorden”, for at forsøge at undgå den stereotype adfærd.