Ørkenrotte – foder

Grundfoder
Ørkenrotter kan lide at spise mange forskellige ting og som de fleste andre gnavere har de tendens til at sortere i deres fodre. Dette kan undgås ved at vælge et godt pelleteret foder, beregnet til ørkenrotter.
Hvis man vælger et blandingsfoder, skal man være opmærksom på, at de de frasorterer en del, så man ikke være sikker på, at de får den ernæringsmæssigt rigtige kost.
Fodrer man med et pillefoder, er man derimod sikker på, at ørkenrotterne får den rigtige ernæring, da de ikke kan frasortere. Det vil i længden også være billigere at fodre med piller. Man kan sagtens supplere med lidt blandingsfoder ved siden, som lidt hygge. Pas på med fede ting, såsom solsikkekerne, da dyrene nemt bliver overvægtige, hvis de spiser for mange.

Proteiner
Fodrer man med et godt grundfoder, får ørkenrotterne det protein de har behov for. Ikke desto mindre kan man med fordel give sine ørkenrotter et par tørrede/levende melorme, lidt killingefoder eller lidt kogt kylling uden krydderier en gang imellem, som godbider. Som tilskud er det især godt til unge dyr eller diegivende mødre.

Frugt og grønt
Her kan man f.eks give lidt æble, pære, agurk og gulerod, broccoli eller lignende nogle gange om ugen. Husk at fjerne evt rester så det ikke ligger og rådner i buret. Ørkenrotter kan også godt lide at få rosiner men dette skal kun gives som en snacks da de ikke er helt sunde og de feder også. Pas på med for meget sukkerholdigt frugt, da det feder.

Snacks/godbidder
Tørret brød/rugbrød, fuglefrø som undulat- og parakitblanding. Havregryn, havrefras, corn flakes (uden sukker), kiks, og pasta. Mulighederne er mange, man kan roligt prøve sig frem.

Scroll to Top