DMG bestræber sig på at afholde 3 ordinære udstillinger om året. Et udstillingsår løber fra 01/01 – 31/12.
Et nyt tiltag fra 2018 er “Stuebedømmelser”, hvoraf vi nåede at afholde en enkelt dette år, med fin succes.
DMG arbejder hele tiden på at udvide med arter der kan udstilles.
Det er et stort arbejde at uddanne dommere inden for de forskellige arter og kræver mange ressourcer, da vi skal hente viden og hjælp fra udlandet, samt evt. hjælp fra de få opdrættere der findes i landet.
Vi vil rigtig gerne uddanne os til de arter, som vi kan se der er udstillingsinteresse for, så ligger du inde med viden, som kan hjælpe os i gang med lige netop din art – så kontakt endelig dommerudvalget.