Der var engang en lille mus. Han voksede på i et hyggeligt lille rækkehus, et sted i H.C. Andersens eventyrby. Her havde han ligget trygt i reden indtil han blev for stor og skulle ud på sine egne eventyr.
Han flyttede ind sin egen kasse hvor han ventede på hvad livet kunne bringe.
’Måske der er en hel verden fuld af solsikkekerner derude’, tænkte musen.
I mens han sad og funderede over hvad mon der var derude i den store verden, vidste han ikke hvad den gode madmor gik og pønsede på. For i mens han sad der og drømte om den verden han ikke kendte til, havde madmor Mette fundet hans nye hjem.
En grå og regnfuld efterårsdag i november, kom der pludselig en pige til rækkehuset. Hun kom langvejs fra og havde kørt langt af de asfalterede veje, der hvor byen ender, marker og skove bliver til et og over broen med det dybe vand.
Musen havde aldrig set hende før, men det var så mærkeligt, for hun så ud som om at hun kendte ham. Pigen og musen kiggede på hinanden og der var det som om noget magisk skete. En følelse gik igennem dem begge, og fra det øjeblik var de klar over at deres eventyr skulle til at begynde.
Pigen kiggede på musen og sagde, ”Du skal hedde Balder. Navnet er et nordisk gudenavn. Søn af Odin og den smukkeste af alle aser. Så dette navn må være perfekt til en smuk mus som dig”.
Og så drog de ud på den lange rejse hjem til København. Balder sad i en fin lille kasse fyldt med hø og mad, det var rart, men også lidt skræmmende, for hvor var verden dog stor og hvad var det for et sted han skulle hen. Pigen sad med ham på skødet hele vejen.
Så rejsen gik over broen med det dybe vand, de kørte af asfalterede veje hvor skove bliver til marker og byen begynder. Da de endelig var fremme var Balder meget træt. Men han blev pludselig meget vågen, da han så sit nye hjem. Det var fyldt med huse, broer, trapper, løbehjul, en seng og masser af dejlig mad. Men der også noget andet. En lille bamse formet som et får lå i reden. Balder snusede lidt til den, og snart lå han og puttede med sin nye ven, mr. Sheepy.
Tiden gik og Balder og pigen blev rigtig gode venner. De legede mange sjove lege, puttede, løbet i vindueskarme, på sofa, lavet forhindringsbaner og en masse andet. Men et sted Balder holdt meget af at sidde, var i pigens store halstørklæde og få lov at være med til at det spændende hun lavede.
Og hvis man en dag kommer forbi lejligheden i København, vil man måske kunne mærke den glæde de to sender ud vinduernes sprækker.
Det var eventyret om, da Balder flyttede ind. Balder er min første mus og bor nu i ”stueetagen” under Fedthalemusen, Baileys bur.
Balder følger med i meget af det jeg laver og får lov til at komme ud og lege forskelige steder i lejligheden. Han har en masse legetøj som jeg tager ud og bygger forhindringsbaner med på sofabordet eller kommer ned i hans løbegård.
Når Balder gerne vil ud, står han gerne klar ved lågen som om han spørger om han må komme ud. Det er hyggeligt at have en tro følgesvend der nyder at være i ens selskab også selv om det er et lille kæledyr, er han en lille mand med stor personlighed og fuld af kærlighed og energi.
… Skrevet af Mia Jøland
