Så er lørdagens udstillingsresultater lagt online.
Vi er så glade for, hvor godt dagen gik. Vi så mange pæne dyr og generelt fra alle dommere kan vi erfare, at det generelle sundhedsudtryk er synligt forbedret siden vores første udstillinger. Det er imponerende så hurtigt vores opdrættere og udstillere arbejder i øjeblikket med dyrene! Stor ros til alle!
Det var en rigtig dejlig dag, med rigtig mange fine dyr. Sammen med DHF fik vi afholdt en dag med god stemning og masser af mennesker. Der kom også nogle gæster i løbet af dagen, rigtig dejligt at se 🙂
En sidebemærkning er dog, at vi desværre også denne gang måtte rundt efter indtjek og sørge for agurk/vand og foder til flere udstillings- og transitdyr ifm. dyrlægen gik en omgang og tjekkede alle dyr. Det var desværre ikke bare lige et enkelt dyr, der manglede.
Det er naturligvis vores fejl, at det kommer igennem indtjek, men det er ærgerligt at det er nødvendigt at tjekke.
Fremover bliver vi ekstra hårde i indtjek – ingen dyr forlader indtjeksbordet, før mad og vand er i orden. Det skal ikke ordnes inde på udstillingsbordet bagefter – det skal være i orden inden man kommer til indtjek. Manglede mad og vand er afvisningsgrund og det kommer vi altså til, at være mere skrappe omkring nu.
Husk, det er jeres dyr – vær gode ved dem, og sørg for at de har rigeligt med mad og vand i form af agurk eller lignende. 🙂 Så mindsker I også risikoen for, at få svækkede dyr med hjem.
Vi har samtidig bemærket at flere og flere sætter agurken fast i låget, så den ikke ligger i bundstrøet og bliver udtørret. Det er en rigtig god ide! 🙂 Dyrene har meget større glæde af agurken i længere tid.
Men husk at fastgøre agurken helt, så den ikke falder, når dommeren løfter låget 🙂
Vi glæder os nu til, at begynde at planlægge 2016 for foreningen – vi vil jo gerne have afholdt mindst 3 udstillinger mere, ud til noget PR og måske afholde et medlemsarrangement eller to, hvis medlemmerne er med på den 🙂
På den førstkommende udstilling skal vi have kåret Årets Dyr fra 2015 – pointene for i år er ved at blive talt sammen og bliver snart lagt online på hjemmesiden, opdatering følger 😀