På denne side kan DMG-medlemmer hente de samlede standarder for Sjældne arter som pdf.
Typestandard for Fedthalemus
Kroppen
Kroppen skal have oval form set oppefra og skal være kraftig uden at blive solid eller fed. Set fra siden bæres bagkroppen ofte lavere end skuldrene, selvom forbenene er kortere end bagbenene.
Skal have en tyngde i proportioner til kroppen, må ikke virke firkantet i udtryk.
Hoved
Hovedet skal være sat på en kort bred hals. Skal være bredt og kort skal ideelt set fremstå som ligesiddet trekant set oppefra. I profil skal hovedet have en tydelig konveks linje fra næsen op over øjnene og som så flader ud fra panden op til mellem ørerne.
Hovedet skal have en bred base mellem ørerne og have en kort kileform ned til øjnene.
Næsen afsluttes i en fin lille afrunding om en spids snude.
Øjne
Øjnene skal være store og runde. Set forfra skal øjnene sidde på linjen mellem base af øret og næsen. Set i profil er nederste kant af øjet lige over linjer mellem ørebase og næsen.
Ører
Ørerne skal være ovale og i proportion til hovedet.
Ørerne skal være dækket af fin pels som nuancerer fra hvid til svag gul.
Poter & kløer:
Fire tæer på hver forpote, 5 tæer på hver bagpote. Skal være dækket af pels.
Hele kløer på alle tæer i lys farve.
Hale:
3-5 cm lang, skal være lang, tyk og have form af en kølle. Skal være fri af sår, knæk eller lignende skader. Skal være dækket af fint blødt pels som nuancerer fra hvid til lys gul.
For ungdyr op til 12 uger har halen endnu ikke opnået den rette form endnu – dette skal tages i betragtning.
Pels
Knurhårene skal sidde i en tæt vifte ud fra knurhårspuderne. Knurhårenes farve skal være en blanding af hvide og mørke, de hvide oftest fordelt i nederste halvdel af fanen.
Pelsen skal blød, plysset. Flad, fedtet, mat og/eller trist pels er en fejl.
Farve
Topfarve: Bundfarven er skiffergrå med abrikosgul grundfarve med sort tipning
Mavefarve: Hvid uden misfarvning
Skillelinje mellem top- og mavefarve skal være så lige og klar som muligt uden sammenblanding af de to.
Størrelse & Kondition
Kroppens længde skal være fra 11-15 cm lang, hanner er lidt mindre end hunner.
Idealvægten er 60-90g for hanner og 70-100g for hunner. De ønskes så nær den høje ende af idealvægten som mulig på udstilling.
Skal fremstå sund og rask med en vægt passende til størrelsen.
Fejl
Sammenblanding af top- og mavefarve. Tydelige hvide hår i topfarven. Ujævn eller kraftig tipning i topfarven. Manglende, knækkede eller bøjede knurhår. Mørke negle. Fedtet og uren pels.
For at undgå uren og fedtet pels, kan der med fordel blandes chinchillasand i bundstrøet på udstilling.