Avlsvejledning

9955904_orig

Denne vejledning er er skabt for folk, som gerne vil avle kæle- eller showmus. Foderopdrættere er mere end velkomne i foreningen, så længe vedtægterne bliver overholdt, men vi er klar over, at der for disse ofte er andre avlsmål.

Hvorfor vil jeg avle?

  1. Fordi jeg gerne vil tjene penge.
    – Glem det. Opdræt af mus giver flere udgifter end indtægter. Et opdræt handler ikke kun om, at musene skal have foder og strø, de skal også have huse/huler, klatremuligheder, redemateriale og lignende. Det er også en god idé altid at have ekstra bure og ekstra vandflasker og madskåle, enten hvis de får det ødelagt, eller hvis man ikke kommer af med alle ungerne i et kuld – og det er ikke altid man gør det. Derudover skal man være forberedt på eventuelle dyrlægeregninger.
  1. Fordi jeg gerne vil lave flere af en eller flere bestemte varianter.
    – Helbred og temperament bør altid prioriteres før farve og aftegning, når det kommer til opdræt af mus.
    Opdrætter man på syge mus eller med dårligt temperament, kan det give meget store problemer for både ens eget opdræt, men også for køberne, som ikke får et ret godt kæledyr. At ønske at forbedre type og variant hos mus er helt reelt, men det bør altid være sekundært i forhold til helbred og temperament.
  1. Fordi jeg ønsker at bidrage til forbedring af musenes helbred, temperament og levetid.
    – Er dette dit primære avlsmål, er du godt på vej til at få et godt opdræt i gang. Det er altid vigtigt og ønskeligt at få flere sunde og stabile linjer af mus stablet på benene.

Har jeg råd til at avle?

Som nævnt ovenfor, er der udgifter forbundet med opdrættet, og dette skal man være forberedt på. Udover det, som allerede er nævnt, kan drægtigheden og fødslen indebære komplikationer, som kræver dyrlægebesøg – også en lørdag eller søndag aften, hvor det kan blive meget dyrt at komme med sin avlshun, som ikke kan føde selv. Heldigvis er der uhyre sjældent problemer, men de kan opstå.
Man skal have både vilje og råd til disse udgifter, hvis man vil have et seriøst opdræt af mus.

Salg af ungerne

Mus får som regel mellem 8 og 16 unger, men kan få helt op til mere end 20. Hvis ikke, man fjerner hunnen fra hannen inden hun føder, vil der hurtigt komme rigtigt mange unger. Hannen kan parre hunnen igen, allerede få timer efter deres unger er født. Det vil være en kæmpe belastning, både fysisk og psykisk, for både mor og unger.

Man vil næsten aldrig komme af med samtlige unger i et kuld, på trods af, at de bliver sat til salg flere steder. Derfor er det vigtigt, at man på forhånd er klar over, hvad man vil gøre med overskydende unger.
Alle seriøse opdrættere har helt klare regler for, hvad man gør og ikke gør med ungerne. Det kan variere en smule fra opdrætter til opdrætter, men så længe man håndterer det forsvarligt, skal der være plads til forskellige meninger.

Som seriøs opdrætter, sørger man selvfølgelig for at annoncere med så mange oplysende detaljer om kuldet og kuldets baggrund som muligt, så man har størst chance for, at alle unger hurtigt finder deres nye hjem, efter de er flytteklare.

Valg af avlsdyr

Det anbefales altid, at man har haft mus i mindst et halvt år, før man begynder at lede efter sine første avlsdyr. Denne første tid med musene, giver erfaring til at vurdere egnethed ud fra temperament og helbred. Det er en god idé, at man i denne tid skaffer sig bekendtskaber med andre musefolk, og gerne museopdrættere, så man får en større vidensbase, og har mulighed for at høre om andres erfaringer også. Til dette findes der både fora og flere forskellige Facebook-grupper. DMG har også en Facebook-gruppe for medlemmer, som man får et link til ved tilmelding. Det er desuden vigtigt, at man sætter sig ind i basis genetik som et minimum, for at danne sig et overblik over, hvilke farver der fungerer godt sammen i avl.

DMG har en side, Farver og Gener, som sammen med resten af hjemmesiden er åben for alle. Siden er et godt sted at starte med at sætte sig ind i basis genetik. Desuden er stamtavler en god måde at lære på. Har man spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte DMG eller en DMG-opdrætter. De fleste erfarne opdrættere hjælper gerne nye i gang, og deler vigtige helbreds- og temperamentsmæssige oplysninger med hinanden og nye opdrættere (eller interesserede), så der kun vælges og bruges gode avlsdyr.

Valg af hanmus

Hanmus bør være minimum 12 uger, før de bruges i avl første gang. Dette er for at se både fysisk og mental udvikling an. Han bør ligeledes have en god størrelse og type. En hanmus af showkvalitet vil i denne alder veje omkring 50g. Det betyder ikke, at man ikke kan bruge mindre hanner, men en han på 30g er for småt, hvis man gerne vil gå efter god type. Der er ingen grænser for, hvor gammel en hanmus må være, når han skal lave kuld. Det er dog vigtigt at kunne vurdere ham ordentligt, da det kræver en del energi at gå med hun.

Valg af hunmus

Hunmus bør ligeledes være minimum 12 uger, før de indgår i avl. Igen er det for at se både fysisk og mental udvikling an. Derudover bør de ikke være mere end 8 måneder, når de får deres første kuld, da der ellers vil være større risiko for fødselskomplikationer. Hunmus er som regel mindre end hanmus af samme linje og alder. En hunmus af showkvalitet vil i 12-ugersalderen veje omkring 40g. Igen betyder det ikke, at man ikke kan bruge mindre hunner, men en god størrelse er vigtigt for god størrelse hos ungerne. Det er hårdt for en mus at bære, føde og opfostre et kuld. Derfor siger man, at hun helst ikke skal være over 1 år ved sidste kuld. Det er en god rettesnor, men i sidste ende handler det om at kunne vurdere den enkelte mus’ helbred og psyke. Hovedreglen er endvidere, at en hunmus anbefales kun at få 1-2 kuld, og absolut ikke bør få mere end 3 kuld i sin avlskarriere.

Parringen

I de fleste tilfælde, vil man ikke lægge mærke til parringen. Parret sættes sammen i enten hannens bur, eller i et neutralt bur; aldrig i hunnens bur, da hun vil angribe. Man kan sagtens sætte flere hunner til en han på en gang, men man skal selvfølgelig have bure klar til alle de drægtige hunner og deres kommende unger. Nogle hunner piber meget, når hannen kommer i nærheden af hende. Dette kan godt vare i flere dage, uden at det betyder noget. Det er selvfølgelig vigtigt, at de ikke ligefrem prøver at gøre skade på hinanden. Hunner er i brunst med få dages mellemrum, og at blive sat i bur med en han, kan udløse brunst. Derfor vil en hun ofte blive drægtig indenfor meget få dage. I visse tilfælde kan der gå længere tid, nogen gange op til flere uger – det er dog sjældent.

Drægtigheden

Drægtigheden hos mus varer 19-21 dage. Det er forskelligt, hvor meget en drægtig hun vil tage på, da det kommer an på antallet af og størrelsen på hendes unger. Hunnen kan enten gå alene, med en anden hun, eller med hannen under drægtighed og fødsel. Vælger man at fjerne hende fra hannen, er det en god idé at gøre det cirka en uge før forventet fødsel, så hun har tid til at bygge rede og vænne sig til sit barselsbur. Vil man have en anden hun til at gå sammen med hende, skal man sætte dem sammen i forbindelse med, at den drægtige hun sættes i barselsbur. Det er en god idé, hvis de har gået sammen før. Der er en forøget risiko for, om end lille, at en af dem stresser og slår ungerne ihjel. Det er ikke ønskeligt at bruge den slags hunner i avl. Man skal dog være opmærksom på, at mor til ungerne også kan vælge at ekspedere nogle unger, fordi der er noget i vejen med dem, som vi ikke kan se.
Det er en dårlig idé, at sætte en drægtig hun sammen med en anden han. Han vil med al sandsynlighed gøre det af med ungerne når de kommer, fordi de ikke er hans.

Af redemateriale kan tilbydes revet toiletpapir eller avispapir, eller andre lignende, bløde materialer. Vælger man hø, skal det være blødt, så man ikke risikerer at det prikker hul på ungernes sarte hud. Samtidig skal det enten være varmebehandlet eller en tur i fryseren i et døgns tid. Dette er for at undgå utøj.

Fødslen

Har man vejet sin drægtige hun dagligt, på samme tid af døgnet, vil man lægge mærke til at hun ofte vil stoppe med at tage på ca. et døgn før fødsel. Det er vigtigt, man giver hende en masse ro i dagene op til. Selvfølgelig skal man fodre og give vand, og man må gerne kigge i reden, men det skal gøres forsigtigt. En fødsel kan godt tage flere timer, og kommer man til at kigge i reden imens fødslen er i gang, skal man give ro indtil man ser mormus komme frem af sig selv for at spise og/eller drikke. Alt efter, hvor rolig hun er, kan man på dagen eller dagen efter, forsigtigt tage et kig på ungerne. Det er en god idé, at få en fornemmelse af, hvor mange der er, og om der er nogen dødfødte, som man selvfølgelig skal fjerne. Udover dagligt at tage et kort kig i reden, skal hun og ungerne i de første dage have en masse ro.

Det er altid en god idé at have en erfaren opdrætter i baghånden til at give råd og vejledning ved de første kuld, hvor man selv er uerfaren. Det giver tryghed og sikkerhed at vide, at hjælpen er lige ved hånden.

Ungernes opvækst

Når man tager sit daglige kig på ungerne, er det en god idé at sikre sig, at alle har mælk i maverne, og ellers ser ud som de skal – dvs. ingen deformiteter, og alle har nogenlunde samme størrelse. Man kan se øjenfarve på ungerne så snart de er født, og det vil give et godt praj om, hvilken farve ungerne får, såfremt man ved, hvad man kan forvente.

Den første uge bør mor og unger have så meget ro som muligt. Tjek reden kort en gang om dagen.

Når ungerne er omkring 1 uge kan man begynde at håndtere ungerne, så de vænner sig til ens lugt, og det at være i hænder.

Når ungerne er ca. 9 dage kan man tydeligt se køn. Hunnerne har tydelige dievorter, ned langs siderne af maven. Hunnerne har samtidig kort afstand imellem kønsåbning og endetarmsåbning, hvor hannerne vil have markant større afstand. Nogen kan se køn på musene allerede fra fødslen eller få dage efter, men det er noget der kræver et trænet øje.

Når ungerne er 14-16 dage gamle åbnes deres øjne, og de begynder at tage fast føde til sig. De vil dog fortsat die hos mor, hvorfor det er vigtigt at lade dem blive hos hende, selvom de spiser selv. I denne alder ser de dårligt, og bliver hurtigt forskrækkede. De kan hoppe højt, så man skal være forsigtig, så man ikke taber dem. Hvis man har unger, der er slemme til at løbe og hoppe, kan man holde håndteringen af dem nede i buret, ved at tømme buret for al indhold på nær strø, og sætte en hånd ned til dem, så de selv kan søge kontakt. Man kan fra dette tidspunkt vælge at sætte mor og unger over i mors originale gruppe.

Når ungerne er 4 uger gamle er de klar til at vænnes fra mor og kan tidligst fraflytte her. Mus bliver kønsmodne når de er mellem 4 og 5 uger, så her skal hannerne sættes for sig selv. Hunnerne kan fortsat gå med mor, hvis man ønsker det, men nogen vil die i længere tid, hvis de får lov. Når man tager hannerne fra, kan man starte med at sætte dem i et bur sammen. Dog skal man huske på, at langt fra alle hanner kan enes når de bliver kønsmodne, så man skal være forberedt på at skulle kunne give dem hver deres bur.

Under ungernes opvækst kan man med fordel give hunnen tilskud. Se nærmere under Foder.

Billeder af kønsbestemmelse kommer