- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Drive In udstilling – Plantorama Aalborg
13. august 2016 @ 11:00 - 14:30
10DKKPlantorama har givet os lov til, at vi kommer ind i butikken på denne dag, hvor de har stor udsalgsweekend i forbindelse med deres Høst Galla.
Vi sidder klar med en dommer og en sekretær til at give alle en kæledyrsbedømmelse af kundernes mus og ørkenrotter.
Alle er velkommen til at medbringe deres kæledyr inden for arterne mus og ørkenrotter. Det kan f.eks. være:
– Alm. Mus
– Alm. Ørkenrotte (mongolsk ørkenrotte)
– Fedthalemus
– Zebramus
– Natalmus
– Pigmus
– Egyptisk ørkenrotte
– Buskhalemus
… listen er slet ikke udtømmende for alle muse- og ørkenrottearter.
Man er altid velkommen til at kontakte os på mail; show@musgerbil.dk, hvis der er i tvivl om, ens kæledyr kan komme med sit kæledyr og få den bedømt på dagen.
Pris
Når man kommer med sit kæledyr koster det 10,- at få det bedømt.
Betalingen sker lige inden bedømmelsen ved dommeren og kan enten foregå kontant eller via mobile pay. Betaler man kontant, bedes man have lige penge med.
Bedømmelses tidspunkter
Bedømmelser: kl. 11.00 – 13.00
Frokostpause for dommere: kl. 13.00 – 13.30
Bedømmelser fortsætter: kl. 13.30 – 14:30
Dommere
Pia Brix
Ane Andersen
Regler
Regler gældende for alle deltagere:
– Kæledyret skal være rask og uden utøj
– Kæledyret må ikke være drægtig
– Kæledyret skal være ældre end 5 uger
– Kæledyret skal komme i en passende transportkasse eller bur
– Ejeren præsenterer selv sit kæledyr for dommeren, som herefter afgiver både mundtlig og skriftlig bedømmelse.
Præmiering
Alle modtager et særligt præmiebånd fra foreningen, når bedømmelsen af kæledyret er færdig.
Derudover får man også en skriftlig bedømmelse med sig hjem, så man bagefter kan læse.
Hvad sker der ellers i Plantorama?
Vi har en udstilling for vores medlemmer samme dag. Her samler vi 60-70 af de fineste udstillingsdyr, som vores medlemmer har. Ikke-medlemmer er også velkommen til at prøve at udstille én gang.
OBS! – Alle udstillingsdyr til den almindelige udstilling skal være tilmeldt på forhånd.
To dommere sidder og dømmer disse dyr hele dagen og sidst på dagen ved 16-tiden afholder vi en præmieoverrækkelse til vinderne.
Man er meget velkommen til at se på udstillingsdyrene, men man skal huske ikke at løfte på kasserne eller forstyrre dommerne.
Derudover har vi et par bestyrelsesmedlemmer, som står hele dagen og fortæller om vores forening og pasning og pleje af vores kæledyr.
Denne udstilling er primært for ikke-medlemmer. Medlemmer af foreningen har muligheden for at deltage i vores almindelige udstilling samme dag – læs mere her. Hvis der opstår “rolige perioder” kan vores medlemmer få lov at deltage i Drive-In udstillingen også.