Afrikansk Pygmæmus – Foder

Foder
Deres stofskifte er meget højt og de skal Altid have adgang til foder. Som grundfoder kan man bruge parakitblanding, gerne uden for mange solsikkefrø. Hæng også gerne en hirsekolbe op i buret, der er til mange timers underholdning, både for dyr og ejer. I naturen spiser de også en del insekter og det skal de selvfølgelig også have i fangenskab jævnligt. Du kan f.eks fodre med levende små fårekyllinger, voksmøl larver og melorme og måske du har et sted i nærheden hvor der ikke sprøjtes, så du kan finde små insekter i naturen. Insekter kan også købes tørrede, hvilket også kan være et godt protein tilskud. 1-2 gange om ugen bør man give en lille smule frugt, gulerod eller andet grønt, men kun små mængder, så det ikke ligger og rådner. Pygmæ mus samler og gemmer deres mad, så ved burskift vil du sikkert finder lagre rundt omkring.

Vand
De drikker ret meget vand i forhold til deres størrelse, så som med forder, skal de også altid have vand til rådighed. De kan have problemer med at drikke af de normale vandflasker til gnavere, da de ikke kan skubbe kuglen, så man skal finde andre alternativer. Enten en fugle drikkeautomat, eller en ”tube” vandflaske. Sidste er som regel af glas og kan købes i visse dyrehandlere. En tredje mulighed er en skål med lav kant, som man stiller på en afsats af en art, så der ikke så nemt kommer bundstrøelse i. Læg gerne nogle sten i skålen, så der ikke er risiko for at de små mus kan drukne.

Scroll to Top