Afrikansk Pygmæmus – Buret

Pygmæ mus kan ikke holdes i traditionelle tremme bure, da de er så små, at de næsten helt sikkert vil kunne finde en udvej. Et akvarie med fintmasket netlåg eller et terrarie fungerer fint. Bare husk at der ikke må være nogen huller på mere end 0,5 cm.

Anbefalet størrelse er minimum det der svarer til et 60 liters akvarium (50x40x30 cm) til et par eller trio. Gerne større, da det er nemmere at indrette med et tykt lag bundmateriale og klatremuligheder. 

Buret skal stå i stuetemperatur, altså ikke for koldt og ikke i direkte sollys.

Bundlaget skal være så støvfrit som muligt. F.eks hempspåner, Carefresh eller Boxo comfort, gerne en blanding her af. Tykkelsen på bundlaget skal være omkring de 10 cm., så de har mulighed for at grave og gemme sig. Pygmæ mus er så godt som lugtfri og buret behøver kun rengøres hver 3. – 4. uge, alt efter hvor mange mus man har og hvor stort buret er.

Indret buret med klatregrene og andre natur materialer. De skal også have noget fint ”enghø” til at bygge huler af. Deres egne byggede huler, er at foretrække, da der ikke dannes kondens på samme måde, som der kan gøre i købe huler, uanset det er træ eller plastik. Husk små stenene.

Scroll to Top