Sammensætning af mus er som regel ret nemt og følger stort set den sammen manual, uanset alder og antal. Her i artiklen vil vi tage udgangspunkt i et par forskellige scenarier.
- Når man er førstegangs museejer, finder man ofte sine mus hos én opdrætter og det er derfor rimelig nemt at sætte dem sammen i buret, når man får dem hjem. Når de transporteres hjem, vil de typisk, hvis man har købt hunner, være i samme transportboks. Det er derfor som regel uproblematisk at sætte musene ned i samme bur, når man er kommet hjem. Muligvis skal musene lige finde sig til rette og finde deres nye hierarki, så der kan opstå lidt gnidninger og lidt piben de første par timer. Derefter bør det hele falde til ro og musene bør være rolige uden jagten og piben. Hvis der fortsat er piberier og jagten næste dag, så kontakt opdrætteren, som oftest har gode ideer til, hvordan man så skal gribe sagen an.
Hvis man har mus i forvejen og får nye mus, er det en god ide at sætte den nye eller de nye mus i et mindre bur med kun strøelse sammen med de ”gamle” mus. Her kan man observere, hvordan det forløber og om det, forhåbentligt går gnidningsløst. De får lært hinandens lugt at kende, snuset og undersøgt hinanden lidt. Hvis ikke man har klargjort et nyrenset bur forinden, kan man passende gøre et bur klar til de nye beboere.
Man sørger for at rense buret godt med Rodalon, (det tager lugten af tidligere beboere). Det er vigtigt, at buret er renset, så al lugt fra de tidligere beboere er væk. Derefter fylder man strøelse, redemateriale, hus, mad, vand osv. i buret igen, inden man sætter de nye beboere ned i buret. Ofte vil man opleve, at enkelte mus vil fare rundt og undersøge alting, mens andre vil gemme sig i huset eller redematerialet, for så senere at gå på opdagelse. Det er ikke ualmindeligt, at man oplever, at der er nogle af musene, der er lidt pågående i deres undersøgelse af de nye og at der kan være lidt løben rundt og lidt piben fra buret. Det er helt normalt og noget musene skal igennem. Synes man, at der er lidt meget piben og jagten rundt, kan man med fordel give noget grød, havregryn, undulatblanding, franskbrød/grovbrød, evt. lidt melorme, enten tørrede eller levende, eller andet, som man ved musene er vilde med (se under Foder); det vil dels berolige dels give musene noget andet at beskæftige sig med, mens de lærer hinanden at kende.
Som regel går sammensætning gnidningsløst og uden de store problemer; mus er jo meget sociale dyr, som helst vil bo i grupper af mindst 3, så det er sjældent, der er problemer.
Oplever man alligevel, at det ikke stopper i løbet af et par timer, eller at en eller flere mus jagter en anden eller direkte går efter at bide en anden mus i kønsdelene, er situationen mere alvorlig. Hvis der er meget piben og en mus jagter en anden og forsøger at bide den i kønsdelene, bør den angribende mus fjernes fra buret og måske sættes i et andet bur, hvor der er en velfungerende gruppe med en klar alfa hun, som kan sætte den aggressive mus på plads. Såfremt man ikke har den mulighed, kan man kontakte sin opdrætter for gode råd og hjælp. - Får man unge mus på omkring 4-8 uger hjem, bør der ikke være problemer overhovedet. Metoden er den samme som ovenfor beskrevet, med den forskel, at voksne mus vil og må ikke på nogen måde angribe eller være efter unger. Dette kan ikke understreges stærkt nok. Normalt vil voksne mus være meget beskyttende overfor alle unger, som de møder, selv om nogle af dem lige vil sætte de nye unge beboere på plads. Det giver lidt løben rundt og lidt piben fra den eller de unge, men må ikke forveksles med angreb fra den voksne. Det er helt normal adfærd. Oplever man derimod, at en voksen mus angriber unger, bider efter kønsdele, griber hårdt fat i en unge og slæber den rundt i buret, bør den voksne fjernes omgående og man må overveje, om den kan sættes i et andet bur. Det er absolut uacceptabelt, at en voksen mus angriber unger eller meget unge mus på den måde. Er det alligevel tilfældet, har musen en alvorlig temperamentsfejl, som enten er lært af moderen eller en medfødt fejl, som opdrætter ikke har været vidende om, men som ikke desto mindre skal meldes tilbage til opdrætter, som gerne vil stå til rådighed med råd og vejledning. Samtidig vil en opdrætter altid gerne vide, om der er temperamentsproblemer med en linie. Det kan have indflydelse på, om opdrætter stopper avl på den pågældende linie.
- Hanner kan ikke sættes sammen. De er stærkt territoriale og vil beskytte deres territorie indtil døden. Hanner skal derfor gå i enebur. Det er derimod muligt, i nogle tilfælde, at kuldbrødre kan gå sammen indtil det tidspunkt, hvor én af dem skal indgå i avl, og derefter ikke kan sættes tilbage til sin brødregruppe. Efterhånden som de bliver ældre, kan der også opstå territorialproblemer med en eller flere hanner i en sådan gruppe, så der vil altid risiko for, at de vil begynde at slås. Det kan være meget blodigt og vil i sidste ende betyde døden for en eller flere af hannerne. At sætte ubeslægtede hanner sammen kan ikke tilrådes. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre, at sætte flere hanner på 4-5 uger sammen, selv om de ikke er beslægtede. Gør man det, skal man dog være klar til at skille dem ad og sætte dem i enebure, hvis der opstår problemer.