Hoved
Hovedet skal set forfra være bredt. Profilen vidner om et kort, trekantet hoved i en konveks blød afrundet profil.
Forfra tilstræbes det at, musens hoved danner en kort trekant fra roden af ørerne og ned til næsetippen. Gennem “stregen” rammes øjnene, som er store og runde. Der skal være god brede mellem øjnene, så de sidder korrekt på linje mellem øret og næsen. Snuden slutter afrundet både oppefra og set i profil, så den ikke bliver lang og spids eller alt for afkortet og firkantet.
Der tilstræbes en tydelig kønsforskel, hvor hanner er kort og maskulin i profil og bredere hoved, mens hunner er mere elegante og feminine i profil og forfra.
Krop
Kroppen på musen er lang og slank.
Den må ikke fremstå stor og klodset eller for lille og spinkel.
Musen er muskuløs og elegant.
Hanner ønskes at fremstå maskuline med god tyngde og mere atletiske, hvor hunner ønskes mere feminine og elegante.
Pels
Se standarden for de forskellige pelstyper
Ører
Ørerne skal være store, glatte og ønskes helst helt uden folder.
Der skal være god brede i mellem dem (læs mere under “Hoved”).
Ses musen forfra, skal ørerne sidde placeret som “Klokken 10-11 og 1-2” på et ur.
Øjne
Øjnene er store, runde og klare og ønskes korrekt placeret på linje mellem øre og næse.
Hale
Halen skal være tyk og glat. Den skal være fri fra knæk og andre lignende ufrivilligt buk på halen.
Længden på halen skal være min. musens længde – dette måles ved at føre halen hen over ryggen på musen mod snuden.
Roden på halen tilstræbes at være kraftig og tyk, og tailsettet skal være tydeligt udformet, så halen bliver en naturlig forlængelse af kroppen uden synlige stop. Det tilstræbes at halen fremstår uden at være “sat på”, men former sig ud af musen bagkrop.
Størrelse & Kondition
Størrelsen på musen skal være harmonisk og passe til musens kropsbygning, så den hverken bliver for tyk eller tynd. Proportionerne mellem halen og kroppen skal være harmonisk i både tykkelse og længde.
Ønsket vægt er 40-60 g for hunner, og 55-70 g for hanner. Vigtigst af alt er naturligvis proportion og kondition. Hunner på mere end 80 g, og hanner på mere end 90 g, vil blive trukket i point ved udstilling.
Temperament
Musen er håndterbar og ikke meget skræmt.
Den skal kunne håndteres og undersøges mens den stadig er venligsindet overfor mennesker.
Der opfordres til, at musen er nysgerrig og ikke viger fra menneskehånden.
Ligeledes ønskes det, at den er venlig overfor andre mus.