DIY: Bur
En idé til selv at lave et bur. Guiden er lavet af Mia Kokholm Ulvmose og vises her med tilladelse. Lågen i fronten kan sagtens undværes, men visse dyr, er ikke glade for, når man kommer oppe fra og så er den en rigtig god idé. Hvis dine dyr meget gerne vil gnave i kanterne til låge åbningen, kan den beskyttes med noget fintmasket trådnet. Hvis ikke du vil have låge i buret, så skær/brænd nogle åbninger i siderne og evt. i låget. Sæt fintmasket voliere net fast indvendigt med strips på samme måde som vist med lågen. Lav ikke åbningerne for langt nede, hvis du vil undgå, at dyrene graver for meget strøelse ud. |
– En Samla-box
– Tremmeplade
– Plastic-strips
Derudover skal der bruges:
– En tang
– En loddekolbe
– En saks
– En tusch
Som tremmelåge kan man enten bruge en tremmetop fra et Bernie-bur, som passer perfekt til Samla-box på 45L eller en sidde af en tremmeløbegård, som passer fint til den store Samla-box på 130 liter. I denne DIY bruges en side fra en tremmeløbegård og en Samla-box på 45L.
Step 1
Er man ikke helt god til det med øjemål er det en god ide at tegne hullet op med en tusch først så man ikke brænder forkert. Bliver hullet for stort så kan man ikke længere bruge kassen til noget. Det er bedre at hullet er lidt mindre end tremmelågen så dyret ikke kan klemme sig ud.
Når hullet er brændt er det en god ide at vente lidt før man rører for meget ved kassen for det smeltede plastik er meget varmt og man får altså brandvabler af at røre ved det. Ja, det har jeg selv erfaret!
Step 2På siden til tremmeløbegården sidder nogle øjetapper som oprindeligt er brugt til at samle løbegården. De kommer til at sidde i vejen når man skal åbne og lukke for lågen i det færdige bur. Derfor bukker jeg dem med tangen så de kommer til at stritte udad.
De er ikke ret store så de kommer ikke til at genere når buret er færdigt. Endnu bedre ville det være at fjerne dem med end nedstryger. |
Step 3
Der laves huller i boksen så lågen kan sættes fast. Hullerne er lavet med loddekolben. Det er vigtigt at hullerne passer lige nøjagtigt med plastikstrippen så den kommer til at sidde nogenlunde fast. Ellers kan man risikere at lågen sidder lidt løst, selvom det ikke er Jordens undergang.
Lågen sættes så fast med strips som strammes til omkring den yderste barre i lågen. Det skal være i den side hvor øjetapperne blev bøjet ind.
Step 4 |
Så skal lukkemekanismen laves og den er egentlig ret simpel at lave. Man tegner op hvorhenne plastikstripsene skal sættes så de passer ud for de to nedadgående metalstænger. Der smeltes med en loddekolbe 2×2 huller hvor man så stikker stripsene igennem og laver nogle små ringe. Man kan se let løfte tremmelågen lidt og få metalstængerne til at passe ned i ringene. Dernæst klippes alt det overskydende på plastikstripsene af. |
Step 5
For at kunne sætte drikkeflasken fast laves der 3 huller som det ses på det første billede. Hullet hvor tuden skal igennem skal gerne være større end de andre 2 huller.
Dernæst sættes drikkeflasken fast med en strip uden at stramme den alt for hårdt. På den måde kan man nemt tage drikkeflasken af og på når vandet skal skiftes.