- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Generalforsamling
23. april 2016 @ 10:00 - 11:00
I henhold til Dansk Mus & Gerbils vedtægter indkaldes hermed til ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen afholdes:
Lørdag den 23. april 2016
Kl: 10:00-11:00 (hurtigst muligt efter indtjek af alle dyr til udstilling.)
Givskud Hallen
Løveparkvej 2a
7323 Givskud
Dørene åbnes kl. 10:00 / Umiddelbart efter indtjek af dyr til DM udstillingen.
Adgang til og taleret på Generalforsamlingen har medlemmer af DMG, som har betalt kontingent.
Stemmeret har ethvert medlem over 16 år, som har været medlem af DMG min. 14 dage før generalforsamlingens afholdelse og som er til stede på generalforsamlingen. Der kan kun stemmes ved fremmøde til generalforsamlingen.
Valgbarhedsalderen til bestyrelsen er 18 år. Man opnår dog først valgbarhed til bestyrelsen efter 3 måneders medlemskab.
Man er valgbar ved at møde til generalforsamlingen eller ved at indsende motivation for opstilling til formanden.
I følge klubbens vedtægter § 8 stk. 3 behandles følgende dagsorden:
Vedtægter vedr. Generalforsamling i Dansk Mus & Gerbil
§7 – Generalforsamling
Generalforsamling er foreningens øverste myndighed.
Stk. 1 – Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal bortset fra forslag vedrørende lovændringer og forslag om foreningens opløsning, hvortil kræves at mindst 2/3 af de givne stemmer er for forslaget.
Stk. 2 – Stemmeret har ethvert medlem over 16 år, som har været medlem af DMG min. 14 dage før generalforsamlingens afholdelse og som er til stede på generalforsamlingen. Fuldmagt for stemme medsendt andet medlem er ugyldig.
Valgbarhedsalderen til bestyrelsen er 18 år. Man opnår dog først valgbarhed til bestyrelsen efter 3 måneders medlemskab.
Man er valgbar ved at møde til generalforsamlingen eller ved at indsende motivation for opstilling til formanden.
Stk. 3 – Der føres beslutningsreferat over afholdte generalforsamlinger. Referatet offentliggøres senest 2 måneder efter generalforsamlingen på DMGs hjemmeside.
Medlemmer, der ønsker det, kan få tilsendt referat og beslutninger ved henvendelse til referenten.
§8 – Ordinær Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 30. April.
Generalforsamlingen afholdes en lørdag eller en søndag og indkaldes af formanden med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelse sker ved meddelelse på klubbens hjemmeside eller ved udsendelse af særlig meddelelse til medlemmerne.
Den ordinære generalforsamling afholdes i Jylland eller på Fyn.
Stk. 2 – Forslag til Generalforsamlingen
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 15. januar.
Ved ekstraordinær generalforsamling forholdes som anført i §9.
Forslagene offentliggøres inden generalforsamlingen på DMGs hjemmeside. Medlemmer, der ønsker det, kan få tilsendt dagsorden og forslag via e-mail.
Til indkomne forslag kan der på generalforsamlingen fremsættes ændringsforslag.
Stk. 3 – Dagsorden
Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent og referent.
2. Beretning af formanden om arbejdet i det forløbne år og plan for arbejdet i det kommende år.
3. Kasserens beretning inkl. Aflæggelse af det reviderede regnskab og Budgetforslag.
4. Stambogkontorets beretning.
5. Øvrige udvalgs beretning.
6. Indkomne forslag.
7. Valg:
a. Formand for 2 år
b. Kasserer for 2 år
c. Bestyrelsesmedlemmer 4 for 2 år
d. Suppleanter 2 (vælges hvert år)
e. Kasserer suppleant (vælges hvert år)
8. Andet.
Endelig dagsorden kan ses af medlemmer herinde: https://musgerbil.dk/?p=6824
HUSK at logge ind!