Kæledyr standard – Mus

 

Størrelse – 20
Musen skal have en størrelse svarende til sin alder. Størrelsen skal være harmonisk og passe til musens type.
Proportionerne mellem hale og krop er vigtig, så halen hverken fremstår for lang eller kort til kroppen. Minimumsvægten bør ligge på 30-35g.

Kondition – 25
Musen skal fremstå sund og rask, og musen skal være i god foderstand uden at være hverken for tynd eller tyk.

Øjne & Ører – 10
Øjne skal være rene og uden sår. De skal være klare og udtryksfulde, så musen fremstår vågen og nysgerrig.
Ører skal være rene, uden snavs eller andet. De skal bæres  fremadrettet.

Pels – 15
Pelsen skal have et sundt udtryk og være blød og skinnende. Den skal være tæt og fremstå ren og pæn. Pelsen må ikke være beskidt, have bare pletter eller misfarvninger.

Temperament – 30
Grundtemperamentet hos en mus skal være nysgerrigt og venligt. Den skal være let at håndtere og vise at den er tryg ved håndteringen. Især unge mus er livlige og udforskende, hvor ældre foretrækkes mere rolige.
Musen må ikke virke sky eller aggressiv.

Scroll to Top