Avlsvejledning ørkenrotter

 

Hvorfor vil jeg avle?

  1. Fordi jeg gerne vil tjene penge.
    – Glem det. Opdræt af ørkenrotter giver flere udgifter end indtægter. Et opdræt handler ikke kun om, at ørkenrotterne skal have foder, de skal også have huse/huler, træ-legetøj, massere af bundstrø, redemateriale og lignende. Derudover skal man være forberedt på eventuelle dyrlægeregninger.
  2. Fordi jeg gerne vil lave flere af en eller flere bestemte varianter.
    – Helbred og temperament bør altid prioriteres før farve og aftegning, når det kommer til opdræt af ørkenrotter.
    Opdrætter man på syge ørkenrotter eller på dyr med dårligt temperament, kan det give meget store problemer for både ens eget opdræt, men også for køberne, som ikke får et ret godt kæledyr. At ønske at forbedre type og variant hos ørkenrotter er helt reelt, men det bør altid være sekundært i forhold til helbred og temperament.
  3. Min ørkenrotte fortjener at prøve at blive mor.
    – Intet dyr har et behov for at blive mor – det er udelukkende instinktivt, at de parrer sig. Ønsker du at sætte unger i verden, udelukkende for dine dyrs skyld, kan du lige så godt lade være.
  4. Fordi jeg ønsker at bidrage til forbedring af ørkenrotternes helbred, temperament og levetid.
    – Er dette dit primære avlsmål, er du godt på vej til at få et godt opdræt i gang.

Har jeg råd til at avle?

Som nævnt ovenfor, er der udgifter forbundet med opdrættet, og dette skal man være forberedt på. Udover det, som allerede er nævnt, kan drægtigheden og fødslen indebære komplikationer, som kræver dyrlægebesøg – også en lørdag eller søndag aften, hvor det kan blive meget dyrt at komme med sin avlshun, som ikke kan føde selv. Heldigvis er der sjældent problemer, men de kan opstå.
Man skal have både vilje og råd til disse udgifter, hvis man vil have et seriøst opdræt af ørkenrotter.

Salg af ungerne

Ørkenrotter kan få helt op til 11 unger pr. kuld, men de får gennemsnitligt 4-7 unger. Går hunnen fast med en han, vil der komme rigtig mange unger, som skal have nye hjem. Man skal være opmærksom på, at det i perioder kan være svært at komme af med unger, og man bør derfor som seriøs opdrætter have klare regler for, hvad man gør med ungerne. 

Som seriøs opdrætter, sørger man selvfølgelig for at annoncere med så mange oplysende detaljer om kuldet og kuldets baggrund som muligt, så man har størst chance for, at alle unger hurtigt finder deres nye hjem, efter de er flytteklare.

Husk at alt dette også gør sig gældende, selvom man måske bare vil have et enkelt kuld.

Valg af avlsdyr

Det anbefales altid, at man har haft ørkenrotter i mindst et ½-1 år, før man begynder at lede efter sine første avlsdyr. Denne første tid med dyrene, giver erfaring til at vurdere egnethed ud fra temperament og helbred. 

DMG har en side, Farver og Gener, som sammen med resten af hjemmesiden er åben for alle. Siden er et godt sted at starte med at sætte sig ind i basis genetik. Desuden er stamtavler en god måde at lære på. Har man spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte DMG eller en DMG-opdrætter. De fleste erfarne opdrættere hjælper gerne nye i gang, og deler vigtige helbreds- og temperamentsmæssige oplysninger med hinanden og nye opdrættere (eller interesserede), så der kun vælges og bruges gode avlsdyr.

 

 

Valg af ørkenrottehan

Ørkenrottehannen bør være mindst 3 måneder, men gerne ældre, før han sættes sammen med en hun. Det er vigtigt han er mindst 3 måneder ved første parring, da man skal kunne danne sig et overblik over hannens temperament og helbred.

Han bør minimum veje 70-80 gram for at sikre normal vækst og god størrelse hos ungerne. Hannerne kan tabe sig, når de kommer til en hun, pga. hormoner. Det er derfor vigtigt at hannen har en god størrelse og lidt fylde, når han bliver sat til hunnen.

Valg af ørkenrottehun

Ørkenrottehunnen bør være minimum 4 måneder ved første parring, og maksimum 12 måneder. Hun bør veje mindst 50-60 gram i en alder af 3½-4 måneder, og meget gerne mere. Vejer hun ikke dette, bør man vente, til hun har opnået en minimumsvægt på 60 gram. Hunnens udvikling op til ca. 4 måneder er meget vigtig, og hun bør derfor ikke forstyrres med kuld inden da. 

Det frarådes at benytte hunnen efter hun er fyldt 12 måneder, med mindre hun tidligere har haft kuld, pga. risiko for komplikationer med mælkeproduktionen. Har hunnen tidligere haft kuld, kan hun avles på til hun er max 2 år. Der er dog risiko for at hunnens fertilitet er faldet med alderen. Hunnen bør ikke få mere end 6 kuld, da det er fysisk hårdt for hende.