Fedthalemus

Basis info

Videnskabeligt navn: Pachyuromys duprasis
Orden: Rodentia
Slægt: Myomorpha
Familie: Cricetidae
Subfamilie: Gerbillinae
Genus: Pachyuromys
Oprindelsesland: Nordafrika – varmt og tørt klima
Gennemsnits alder ligger på 4-6 år.
Kønsmoden: 10-14 ugers alderen
Gennemsnitsstørrelse på kuld: 2-6 unger

 

Flere Emner

den første hus copy foder copy Helbred copy
Avl copy Køn1 copy copy Info copy License-manager-icon copy

 

Fedthalemus lyder det latinske navn Pachyuromys duprasis, og er umiddelbart en meget atypisk gerbilart.

De fleste gerbilarter der vil blive beskrevet på denne side, er små hurtigtpilende, aktive dyr. Fedthalemus kan i burene godt være ganske aktive og løbe i hjul, grave gange og maltraktere toiletruller, men så snart de kommer op i hånden, vil langt de fleste af dem sidde bomstille, og ofte helt indtil de bliver sat ned i buret igen.

Fedthalemus lever vildt i blandt andet Egypten, Libyen og Tunesien, og er et lille ørkendyr med sandfarvet, beige pels og store runde, sorte øjne. De har en lille og kompakt krop, som nærmest udgør en oval form med en snude og fire poter. Deres poter er små, fine og lyserøde, og bagpå sidder deres mest karakteriske kendetegn, nemlig deres store tunge hale, der kan beskrives lidt som en klump. Den er ofte kort og meget tyk. I denne hale samler de væske og næring, til dårlige tider, lidt ligesom kameler gør med deres pukler. Dette er en praktisk egenskab, og i naturen kan de derfor overleve lange perioder uden væske og mad. I fangeskab bør man altid sørge for at de har mad og vand, og en sund og velernæret fedthale i fangenskab, har derfor en lækker, flot, velplejet og fyldig hale. Man vil ofte opleve at to fedthaler der har været oppe at slås, netop har bidt hinanden i halen, da det for alvor kan skade en fedthalemus i naturen, hvis halen er ude af funktion.

De lever ofte solitært i naturen, men også sammen. I fangeskab anbefales det at holde dem alene, medmindre man forsøger at få kuld. Dog ses der også eksempler på fedthalemus hold i små kolonier i fangenskab.

Hos fedthalemus er der ofte forskel på temperamentet hos hanner og hunner. Hanner er ofte meget dovne og rolige, hvorimod hunner er mere stædige og udfarende. Hunner kan ofte blive hurtigere utilfredse med at sidde i hænder, hvorefter der kan komme et lille nap fra dem, hvorimod hanner virkelig skal være pressede for at nappe. Hunner er til gengæld ofte mere aktive og udforskende. Der er altid variationer indenfor temperament, og man kan derfor godt få sig en han der er meget aktiv og stædig, eller en hun der er meget doven og blid.

Det kan diskuteres om hvor gode “kæle”dyr de er i den forstand, da der ligger et instinkt dybt i dem, hvor de i enhver tvivlssituation vil spille død. Der er derfor ingen tvivl i mine øjne, at en fedthale der ikke bevæger sig i ½ time, er indgået i en form for tonisk imobilitet hvor de simpelthen ikke tør bevæge sig. Dette er dog heldigvis noget der sagtens kan arbejdes ud af langt de fleste fedthalemus. Daglig håndtering og respekt for deres signaler, kan resultere i en fedthalemus der ganske vist “fryser” i sine bevægelser ved løft ud af buret, men som efter nogle minutter godt tør bevæge sig lidt. Det kan derfor konkluderes at det er en helt normalt og på sin vis ønsket reaktion, at de spiller døde, men man bør overveje om det tager overhånd og er for voldsomt for det lille dyr, og om der skal arbejdes med det.

Når der skrives at det er en ønsket reaktion, vender jeg tilbage til den detalje om at det er et dybdeliggende instinkt, og der bør såvidt muligt accepteres at forskellige dyrearter ofte har forskellige reaktionsmønster, og man bør ikke blive panikken, hvis ens fedthalemus skal bruge et par minutter til at “tø op” og turde udforske.

Det kan i andre situationer være uhyre praktisk at fedthalemus spiller døde. Ved dyrlægetjek, eller det ugentlige tand og helbredstjek i hjemmet, kan man nemt og hurtigt lægge dem på ryggen i sin hule hånd, og så vil langt de fleste fedthalemus ligge stille, indtil de har fast grund under fødderne igen. Dette kan dog være angstfuld for nogle fedthaler, da de jo vil føle sig sårbare, og man bør ikke gøre dette i længere tid af gangen.

Er man til de lidt mere hamster-agtige gerbilarter så er fedthalemus en sjov og finurlig lille størrelse.

Har du flere billeder af fedthalemus, som du vil dele med os?
Send dem til webmaster på mail.