Helbred

1993150

Den sunde mus

Den sunde mus er livlig, aktiv og nysgerrig. Den har blanke, men ikke våde øjne, der er fri pus. Den har en ren, sundt udseende pels, som er blød og blank. Den er ren rundt om næse, øjne og kønsdele/endetarmsåbning. Den sunde mus reagerer, når du åbner buret og når du begynder at pusle ved og med buret. Den sunde mus har ikke lyd, hvilket vil sige, at hvis man oplever, at ens mus har kliklyde, pibelyd fra næsen eller andre lyde af den art, er det et symptom på luftvejsinfektion.

Nedenstående er en kort beskrivelse af de mest almindeligt forekommende sygdomme og tilstande hos mus. Er man usikker på sin mus trivsel, kontakt da opdrætter eller en dyrlæge.

Sygdomme/symptomer

Luftvejsinfektion
Da mus har meget sarte luftveje, er luftvejsinfektion den sygdom, man oftest ser hos mus. Den kommer ofte i forbindelse med træk, støv eller stress. Er den stressrelateret, f. eks. i forbindelse med transport, er det som regel nemt at komme af med. Her kan lidt druesukker i vandet, havregrød lavet på kamillethe eller lignende i et par dage, ofte gøre underværker.
Er der tale om en virus- eller en bakterieinfektion, kan sygdommen være meget alvorlig. Luftvejsinfektion viser sig på flere forskellige måder.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at luftvejsinfektioner udvikler sig meget hurtigt, faktisk i løbet af få dage.

  1. Musen taber sig pludseligt og drastisk, men har ikke nødvendigvis nogen mislyde.  Den stritter med pelsen, bliver krumrygget og indsunken ved lysken og den går på hælene, dvs. den går på hele bagbenets sål og ikke på tæer, som den normalt gør. Musen får besværet vejrtrækning i et hurtigere tempo og musen bliver apatisk. Dette er tegn på lungebetændelse og skal dyrlægebehandles. Desværre er dødeligheden meget høj, selv med antibiotikabehandling. Denne form for infektion er ofte snigende og rammer hårdt og hurtigt uden forudgående varsel.
  2. Musen ser frisk og rask ud, den er aktiv og nysgerrig, men den har mislyde. Svage pibelyde, som næsten kun kan høres, hvis man holder musen op til øret, kan som regel afhjælpes med havregrød med kamillethe og druesukker. Hvis ikke dette hjælper efter et par dage, søg da dyrlæge.
    Oplever man, at musen også begynder at tabe sig, er infektionen mere alvorlig.
    Tydelige mislyde, som dem, vi kalder ”kaffemaskine” lyde, er symptom på en mere fremskreden infektion, som kan udvikle sig til lungebetændelse. Søg dyrlæge, da sygdommen udvikler sig hurtigt.
  3. Har musen pus om øjne og næse samt nysen er der tale om en forkølelse. Pusset kan godt være rødt (porphyrin). Når mus nyser, vil de ofte pudse sig om næsen.
    Forkølelser afhjælpes med grød med druesukker og kamillethe, eventuelt kamillethe med fruesukker i en flaske. Der skal blot stadig være fri adgang til rent vand.

Diarré
Diarré er ikke ualmindeligt forekommende hos mus, men det er vigtigt at man reagerer hurtigt på det. Det kan skyldes flere forskellige ting og kan som regel afhjælpes med havregryn. I slemme tilfælde kan man hos dyrehandlere eller dyrlæger købe Zoolac, som genskaber den naturlige balance i mave- og tarmsystem. Ubehandlet kan diarré give væskemangel, hvorfor det er vigtigt at der er fri adgang til rigelige mængder frisk vand.
Stress er en hyppig årsag til diarré, både i forbindelse med transport, men også hos mus der endnu ikke er trygge ved håndtering. En anden årsag kan være for store mængder af frugt og grønt i deres kost. Nogle sygdomme kan også give diarré.

Svulster/bylder
Mus kan, som andre dyr, udvikle kræft. Kræft i de indre organer opdages som oftest ikke før det er for sent. Kræftsvulster, derimod, opdages som regel hurtigt. Det samme gælder bylder. Det kan være svært at se og mærke forskel på en byld og en svulst.

  1. Kræftsvulster er forholdsvis almindeligt forekommende, og opdager man knuder på sin mus, bør man søge dyrlæge. Knuder og svulster kan sidde alle steder på kroppen. Svulster er som regel hårde, sidder ikke rigtigt fast (kan rykkes lidt på) og kan være ujævne at føle på. Hos hunner, der har haft unger, ses de overvejende i mælkekirtlerne. I visse tilfælde kan de opereres væk af en gnaverkyndig dyrlæge. Den hastighed, svulster vokser med, kan være meget varieret. Nogle udvikler sig over flere uger, andre på få dage. I mange tilfælde virker musen upåvirket, og har ikke smerter. En svulst kan blive så stor, at musen bliver så påvirket og besværet, at man er nødt til at træffe den tunge beslutning.
  2. Mus kan også få bylder. Bylder er som regel blødere end svulster og sidder fast. De opstår oftest, hvis musen har fået et sår eller lignende, der er gået infektion i. Det er ikke altid, man opdager såret inden da. Mindre bylder kan man prikke hul på – her anbefales at man køber en skalpel på apoteket til formålet. De skal tømmes dagligt, og renses med klorhexidin eller saltvand, eventuelt blandet op med sprit. Klorhexidin kan købes på apoteket eller i Matas. Det er vigtigt, at såret holdes åbent, da det skal hele indefra. Ellers risikerer man at bylden dannes på ny. Er man ikke tryg ved at gøre det selv, eller står man med en større byld, bør man kontakte dyrlægen. Er bylden ikke helet indenfor en uges tid, søg da dyrlæge.
    I visse tilfælde kan bylder føles hårde som svulster, hvorfor det er en god idé at søge dyrlæge.

Utøj/parasitter
Parasitter er opdelt i to grupper: ektoparasitter og endoparasitter. Ektoparasitter omfatter lus, lopper, skab og andre mider osv. Dvs. al utøj der lever på eller i overfladen hos dyr og mennesker. Endoparasitter omfatter blandt andet diverse orm, der lever i organerne. Endoparasitter er heldigvis meget sjældent forekommende hos mus.

  1. Lus, lopper og blodmider kommer oftest ind med strøelse, hø og ubehandlet træinventar. Det kan også komme, hvis du har hund eller kat. Det behandles med Frontline Vet Spray – det er vigtigt at man vælger spray og ikke pipette, da pipetten indeholder et stof, der er giftigt for mindre dyr. De ses som små prikker eller dyr i pelsen, som er sorte eller røde. Musen vil også klø sig meget, i visse tilfælde så voldsomt at de kan kradse sig selv til blods.
  2. Skab er en mide, der lever lige under huden. Det viser sig som små sår eller hvide prikker, oftest i ansigtet og på ørerne, snuden, halen og poterne, men kan være på hele kroppen. Det er voldsomt smitsomt, og det kan bæres på tøjet og andre steder på mennesker. Det er derfor vigtigt at man skifter tøj jævnligt og er ekstra omhyggelig med at vaske og spritte hænder, når man har udbrud af skab hos sine mus. Skab kan ligge latent i meget lang tid, og kan være et tegn på en underliggende sygdom eller stress, når det kommer i udbrud, da det mest ses hos svage dyr. Skab skal tilses af en dyrlæge.

Headtilt
Headtilt er et symptom, ikke en sygdom. I de helt milde tilfælde, viser det sig ved at musen går med hovedet drejet til den ene side, og overvejende bevæger sig i samme retning. Alt efter, hvad det skyldes, kan det i disse tilfælde muligvis behandles af en dyrlæge. I slemme tilfælde har musen ingen kontrol over sin krop overhovedet, og vil ligge og dreje i ring til den ene side, eller rotere voldsomt om sig selv (på langs). Dette kan ikke behandles og kræver akut aflivning.
Headtilt kan blandt andet skyldes infektion på balancenerven, blodprop eller svulst i hovedet/ved balancenerven.

Kinked tail
Kinked tail betyder, at musen har et knæk på halen. Dette kan være en medfødt defekt, eller opstå ved uheld.

  1. Er musen født med kinked tail, kan det ikke understreges kraftigt nok, at den aldrig må bruges i avl, da det kan være arveligt. Halen er en forlængelse af rygraden, hvilket betyder at kinked tail kan opstå i selve rygraden på musen. Sidder knækket ude på halen har det ikke betydning for musens liv og trivsel, men den kan give det videre til eventuelle unger, som kan få knæk på ryggen.
  2. Det kan ske, at en mus får sin hale i klemme, eller under leg med burkammerater, får brækket sin hale. Der er her tale om en pådraget skade, som selvfølgelig ikke er arvelig. Dette vil heller ikke have indflydelse på musens liv, hverken til kæl eller i avl.

Sår og skrammer
Små sår og skrammer bør renses enten med klorhexidin eller en mild saltvandsopløsning tilsat en smule sprit. Som regel gror det sammen af sig selv, men hvis det bliver større eller der kommer betændelse i skal man gå til dyrelægen.

Porphyrin
Porphyrin er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på sygdom.
Det er en tilstand hvor øjne og eller næse afgiver en blodlignende substans i større eller mindre mængder. Flåddet kommer fra nogle små kirtler bag musens øjne, og er som sådan ufarligt. Når porhyrin størkner, bibeholder det den røde farve i modsætning til blod, der bliver mørkt. Det skyldes som regel stress eller sygdom. Det er ikke ofte, det ses hos mus, men kan dog forekomme. Det kan dog også bare være ”søvn” i øjnene. Hvis musen får porphyrin, vær da opmærksom på tegn på sygdom eller stress.

Scroll to Top