{"id":177,"date":"2014-04-05T21:12:52","date_gmt":"2014-04-05T21:12:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musgerbil.dk\/?page_id=177"},"modified":"2022-02-17T23:49:10","modified_gmt":"2022-02-17T22:49:10","slug":"helbred","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/musgerbil.dk\/?page_id=177","title":{"rendered":"Helbred"},"content":{"rendered":"

\"1993150\"<\/a><\/h3>\n

Den sunde mus<\/strong><\/h3>\n

Den sunde mus er livlig, aktiv og nysgerrig. Den har blanke, men ikke v\u00e5de \u00f8jne, der er fri pus. Den har en ren, sundt udseende pels, som er bl\u00f8d og blank. Den er ren rundt om n\u00e6se, \u00f8jne og k\u00f8nsdele\/endetarms\u00e5bning. Den sunde mus reagerer, n\u00e5r du \u00e5bner buret og n\u00e5r du begynder at pusle ved og med buret. Den sunde mus har ikke lyd, hvilket vil sige, at hvis man oplever, at ens mus har kliklyde, pibelyd fra n\u00e6sen eller andre lyde af den art, er det et symptom p\u00e5 luftvejsinfektion.<\/p>\n

Nedenst\u00e5ende er en kort beskrivelse af de mest almindeligt forekommende sygdomme og tilstande hos mus. Er man usikker p\u00e5 sin mus trivsel, kontakt da opdr\u00e6tter eller en dyrl\u00e6ge.<\/p>\n

Sygdomme\/symptomer<\/strong><\/h3>\n

Luftvejsinfektion<\/strong>
\n<\/em>Da mus har meget sarte luftveje, er luftvejsinfektion den sygdom, man oftest ser hos mus. Den kommer ofte i forbindelse med tr\u00e6k, st\u00f8v eller stress. Er den stressrelateret, f. eks. i forbindelse med transport, er det som regel nemt at komme af med. Her kan lidt druesukker i vandet, havregr\u00f8d lavet p\u00e5 kamillethe eller lignende i et par dage, ofte g\u00f8re underv\u00e6rker.
\nEr der tale om en virus- eller en bakterieinfektion, kan sygdommen v\u00e6re meget alvorlig. Luftvejsinfektion viser sig p\u00e5 flere forskellige m\u00e5der.
\nDet er vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at luftvejsinfektioner udvikler sig meget hurtigt, faktisk i l\u00f8bet af f\u00e5 dage.<\/p>\n

    \n
  1. Musen taber sig pludseligt og drastisk, men har ikke n\u00f8dvendigvis nogen mislyde. \u00a0Den stritter med pelsen, bliver krumrygget og indsunken ved lysken og den g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6lene, dvs. den g\u00e5r p\u00e5 hele bagbenets s\u00e5l og ikke p\u00e5 t\u00e6er, som den normalt g\u00f8r. Musen f\u00e5r besv\u00e6ret vejrtr\u00e6kning i et hurtigere tempo og musen bliver apatisk. Dette er tegn p\u00e5 lungebet\u00e6ndelse og skal dyrl\u00e6gebehandles. Desv\u00e6rre er d\u00f8deligheden meget h\u00f8j, selv med antibiotikabehandling. Denne form for infektion er ofte snigende og rammer h\u00e5rdt og hurtigt uden forudg\u00e5ende varsel.<\/li>\n
  2. Musen ser frisk og rask ud, den er aktiv og nysgerrig, men den har mislyde. Svage pibelyde, som n\u00e6sten kun kan h\u00f8res, hvis man holder musen op til \u00f8ret, kan som regel afhj\u00e6lpes med havregr\u00f8d med kamillethe og druesukker. Hvis ikke dette hj\u00e6lper efter et par dage, s\u00f8g da dyrl\u00e6ge.
    \nOplever man, at musen ogs\u00e5 begynder at tabe sig, er infektionen mere alvorlig.
    \nTydelige mislyde, som dem, vi kalder \u201dkaffemaskine\u201d lyde, er symptom p\u00e5 en mere fremskreden infektion, som kan udvikle sig til lungebet\u00e6ndelse. S\u00f8g dyrl\u00e6ge, da sygdommen udvikler sig hurtigt.<\/li>\n
  3. Har musen pus om \u00f8jne og n\u00e6se samt nysen er der tale om en fork\u00f8lelse. Pusset kan godt v\u00e6re r\u00f8dt (porphyrin). N\u00e5r mus nyser, vil de ofte pudse sig om n\u00e6sen.
    \nFork\u00f8lelser afhj\u00e6lpes med gr\u00f8d med druesukker og kamillethe, eventuelt kamillethe med fruesukker i en flaske. Der skal blot stadig v\u00e6re fri adgang til rent vand.<\/li>\n<\/ol>\n

    Diarr\u00e9
    \n<\/em><\/strong>Diarr\u00e9 er ikke ualmindeligt forekommende hos mus, men det er vigtigt at man reagerer hurtigt p\u00e5 det. Det kan skyldes flere forskellige ting og kan som regel afhj\u00e6lpes med havregryn. I slemme tilf\u00e6lde kan man hos dyrehandlere eller dyrl\u00e6ger k\u00f8be Zoolac, som genskaber den naturlige balance i mave- og tarmsystem. Ubehandlet kan diarr\u00e9 give v\u00e6skemangel, hvorfor det er vigtigt at der er fri adgang til rigelige m\u00e6ngder frisk vand.
    \nStress er en hyppig \u00e5rsag til diarr\u00e9, b\u00e5de i forbindelse med transport, men ogs\u00e5 hos mus der endnu ikke er trygge ved h\u00e5ndtering. En anden \u00e5rsag kan v\u00e6re for store m\u00e6ngder af frugt og gr\u00f8nt i deres kost. Nogle sygdomme kan ogs\u00e5 give diarr\u00e9.<\/p>\n

    Svulster\/bylder<\/strong>
    \n<\/em>Mus kan, som andre dyr, udvikle kr\u00e6ft. Kr\u00e6ft i de indre organer opdages som oftest ikke f\u00f8r det er for sent. Kr\u00e6ftsvulster, derimod, opdages som regel hurtigt. Det samme g\u00e6lder bylder. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se og m\u00e6rke forskel p\u00e5 en byld og en svulst.<\/p>\n

      \n
    1. Kr\u00e6ftsvulster er forholdsvis almindeligt forekommende, og opdager man knuder p\u00e5 sin mus, b\u00f8r man s\u00f8ge dyrl\u00e6ge. Knuder og svulster kan sidde alle steder p\u00e5 kroppen. Svulster er som regel h\u00e5rde, sidder ikke rigtigt fast (kan rykkes lidt p\u00e5) og kan v\u00e6re uj\u00e6vne at f\u00f8le p\u00e5. Hos hunner, der har haft unger, ses de overvejende i m\u00e6lkekirtlerne. I visse tilf\u00e6lde kan de opereres v\u00e6k af en gnaverkyndig dyrl\u00e6ge. Den hastighed, svulster vokser med, kan v\u00e6re meget varieret. Nogle udvikler sig over flere uger, andre p\u00e5 f\u00e5 dage. I mange tilf\u00e6lde virker musen up\u00e5virket, og har ikke smerter. En svulst kan blive s\u00e5 stor, at musen bliver s\u00e5 p\u00e5virket og besv\u00e6ret, at man er n\u00f8dt til at tr\u00e6ffe den tunge beslutning.<\/li>\n
    2. Mus kan ogs\u00e5 f\u00e5 bylder. Bylder er som regel bl\u00f8dere end svulster og sidder fast. De opst\u00e5r oftest, hvis musen har f\u00e5et et s\u00e5r eller lignende, der er g\u00e5et infektion i. Det er ikke altid, man opdager s\u00e5ret inden da. Mindre bylder kan man prikke hul p\u00e5 \u2013 her anbefales at man k\u00f8ber en skalpel p\u00e5 apoteket til form\u00e5let. De skal t\u00f8mmes dagligt, og renses med klorhexidin eller saltvand, eventuelt blandet op med sprit. Klorhexidin kan k\u00f8bes p\u00e5 apoteket eller i Matas. Det er vigtigt, at s\u00e5ret holdes \u00e5bent, da det skal hele indefra. Ellers risikerer man at bylden dannes p\u00e5 ny. Er man ikke tryg ved at g\u00f8re det selv, eller st\u00e5r man med en st\u00f8rre byld, b\u00f8r man kontakte dyrl\u00e6gen. Er bylden ikke helet indenfor en uges tid, s\u00f8g da dyrl\u00e6ge.
      \nI visse tilf\u00e6lde kan bylder f\u00f8les h\u00e5rde som svulster, hvorfor det er en god id\u00e9 at s\u00f8ge dyrl\u00e6ge.<\/li>\n<\/ol>\n

      Ut\u00f8j\/parasitter
      \n<\/em><\/strong>Parasitter er opdelt i to grupper: ektoparasitter og endoparasitter. Ektoparasitter omfatter lus, lopper, skab og andre mider osv. Dvs. al ut\u00f8j der lever p\u00e5 eller i overfladen hos dyr og mennesker. Endoparasitter omfatter blandt andet diverse orm, der lever i organerne. Endoparasitter er heldigvis meget sj\u00e6ldent forekommende hos mus.<\/p>\n

        \n
      1. Lus, lopper og blodmider kommer oftest ind med str\u00f8else, h\u00f8 og ubehandlet tr\u00e6inventar. Det kan ogs\u00e5 komme, hvis du har hund eller kat. Det behandles med Frontline Vet Spray \u2013 det er vigtigt at man v\u00e6lger spray og ikke pipette, da pipetten indeholder et stof, der er giftigt for mindre dyr. De ses som sm\u00e5 prikker eller dyr i pelsen, som er sorte eller r\u00f8de. Musen vil ogs\u00e5 kl\u00f8 sig meget, i visse tilf\u00e6lde s\u00e5 voldsomt at de kan kradse sig selv til blods.<\/li>\n
      2. Skab er en mide, der lever lige under huden. Det viser sig som sm\u00e5 s\u00e5r eller hvide prikker, oftest i ansigtet og p\u00e5 \u00f8rerne, snuden, halen og poterne, men kan v\u00e6re p\u00e5 hele kroppen. Det er voldsomt smitsomt, og det kan b\u00e6res p\u00e5 t\u00f8jet og andre steder p\u00e5 mennesker. Det er derfor vigtigt at man skifter t\u00f8j j\u00e6vnligt og er ekstra omhyggelig med at vaske og spritte h\u00e6nder, n\u00e5r man har udbrud af skab hos sine mus. Skab kan ligge latent i meget lang tid, og kan v\u00e6re et tegn p\u00e5 en underliggende sygdom eller stress, n\u00e5r det kommer i udbrud, da det mest ses hos svage dyr. Skab skal tilses af en dyrl\u00e6ge.<\/li>\n<\/ol>\n

        Headtilt<\/strong>
        \n<\/em>Headtilt er et symptom, ikke en sygdom. I de helt milde tilf\u00e6lde, viser det sig ved at musen g\u00e5r med hovedet drejet til den ene side, og overvejende bev\u00e6ger sig i samme retning. Alt efter, hvad det skyldes, kan det i disse tilf\u00e6lde muligvis behandles af en dyrl\u00e6ge. I slemme tilf\u00e6lde har musen ingen kontrol over sin krop overhovedet, og vil ligge og dreje i ring til den ene side, eller rotere voldsomt om sig selv (p\u00e5 langs). Dette kan ikke behandles og kr\u00e6ver akut aflivning.
        \nHeadtilt kan blandt andet skyldes infektion p\u00e5 balancenerven, blodprop eller svulst i hovedet\/ved balancenerven.<\/p>\n

        Kinked tail
        \n<\/em><\/strong>Kinked tail betyder, at musen har et kn\u00e6k p\u00e5 halen. Dette kan v\u00e6re en medf\u00f8dt defekt, eller opst\u00e5 ved uheld.<\/p>\n

          \n
        1. Er musen f\u00f8dt med kinked tail, kan det ikke understreges kraftigt nok, at den aldrig m\u00e5 bruges i avl, da det kan v\u00e6re arveligt. Halen er en forl\u00e6ngelse af rygraden, hvilket betyder at kinked tail kan opst\u00e5 i selve rygraden p\u00e5 musen. Sidder kn\u00e6kket ude p\u00e5 halen har det ikke betydning for musens liv og trivsel, men den kan give det videre til eventuelle unger, som kan f\u00e5 kn\u00e6k p\u00e5 ryggen.<\/li>\n
        2. Det kan ske, at en mus f\u00e5r sin hale i klemme, eller under leg med burkammerater, f\u00e5r br\u00e6kket sin hale. Der er her tale om en p\u00e5draget skade, som selvf\u00f8lgelig ikke er arvelig. Dette vil heller ikke have indflydelse p\u00e5 musens liv, hverken til k\u00e6l eller i avl.<\/li>\n<\/ol>\n

          S\u00e5r og skrammer<\/strong>
          \nSm\u00e5 s\u00e5r og skrammer b\u00f8r renses enten med klorhexidin eller en mild saltvandsopl\u00f8sning tilsat en smule sprit. Som regel gror det sammen af sig selv, men hvis det bliver st\u00f8rre eller der kommer bet\u00e6ndelse i skal man g\u00e5 til dyrel\u00e6gen.<\/p>\n

          Porphyrin<\/strong>
          \n<\/em>Porphyrin er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom p\u00e5 sygdom.
          \nDet er en tilstand hvor \u00f8jne og eller n\u00e6se afgiver en blodlignende substans i st\u00f8rre eller mindre m\u00e6ngder. Fl\u00e5ddet kommer fra nogle sm\u00e5 kirtler bag musens \u00f8jne, og er som s\u00e5dan ufarligt. N\u00e5r porhyrin st\u00f8rkner, bibeholder det den r\u00f8de farve i mods\u00e6tning til blod, der bliver m\u00f8rkt. Det skyldes som regel stress eller sygdom. Det er ikke ofte, det ses hos mus, men kan dog forekomme. Det kan dog ogs\u00e5 bare v\u00e6re \u201ds\u00f8vn\u201d i \u00f8jnene. Hvis musen f\u00e5r porphyrin, v\u00e6r da opm\u00e6rksom p\u00e5 tegn p\u00e5 sygdom eller stress.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Den sunde mus Den sunde mus er livlig, aktiv og nysgerrig. Den har blanke, men ikke v\u00e5de \u00f8jne, der er fri pus. Den har en ren, sundt udseende pels, som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":131,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-177","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/177"}],"collection":[{"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=177"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/177\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11376,"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/177\/revisions\/11376"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/131"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/musgerbil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=177"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}