Nye standarder til udstilling

Ny Sjælden Variant

For varianter der ingen standard har overhovedet, der skal først ske til godkendelse til Sjælden Variant.
Det betyder helt konkret at:
Opdrætter(e) kontakter Dommerudvalget og endelig ordlyd af standard findes.
Det aftales på hvilke udstillinger den ønskede Sjælden Variant udstilles på mindst to udstillinger før egentligt godkendelsesudstilling. Disse to udstillinger bruges for at indsamle erfaring for eventuelle rettelser eller tilpasninger i standarden.

Som udgangspunkt er der opstillet to kriterier for, at udstillingsdyrene i denne proces kan godkendes.
De skal opnå minimum 65 point totalt, og de skal opnå minimum 60% af de mulige point på det område, som er “nyt”. F.eks. hos en ny farve, skal de opnå altså opnå minimum 12 ud af 20 point på farven, for at kunne godkendes til videre proces.
Er der tale om en aftegning er der 20 point i alt på farve og aftegning, hvor aftegning har de 10 point. Dermed skal den opnå mindst 6 point for aftegningen alene. Dermed kan kan godt udstille 9 på første udstilling, men kun 3-5 stykker bliver godkendt til at tælle med i det antal individer, der skal til, for endelig optagelsesudstilling.

På godkendelsesudstillingen er der sat følgende kriterier for, at individerne kan tælle med til godkendelse af ny Sjælden Variant:
De særskilte point på sjælden varianten skal yderligere være mindst 60% af maksimale point.
Derudover skal de også have minimum 65 point for hele grundbedømmelsen.

Godkendelsen skrives under af de dommere, som har dømt dyrene.
Fra efterfølgende opdatering af standarderne godkendes den til Sjælden Variant – der opdateres d.1/1 og 1/7 hvert kalender-år.
Dyr som er med i denne proces deltager ikke i konkurrencen om BIS placering, da de ikke er i nogen klasse endnu. De deltager dog på lige fod med alle andre om “Favorit”-placering blandt dommere, sekretærer, publikum og hvad der ellers måtte være af favoritter på udstillingsdagen.

 

Ny Standard

For at rykke en Sjælden Variant til Standard, skal der udstilles individer af ønsket Sjælden Variant efter aftale med dommerudvalget på mindst 2 aftalte udstillinger.
Det aftales på hvilke udstillinger den ønskede Sjælden Variant udstilles før egentligt godkendelsesudstilling. Disse to udstillinger bruges for at indsamle erfaring for eventuelle rettelser eller tilpasninger i standarden.

Som udgangspunkt er der opstillet to kriterie for, at udstillingsdyrene i denne proces kan godkendes.
De skal opnå minimum 75 point totalt, og de skal opnå minimum 75% af de mulige point på det område, som er “nyt”.
F.eks. hos en ny farve, skal de opnå altså opnå minimum 15 ud af 20 point på farven, for at kunne godkendes til videre proces.
Er der tale om en aftegning er der 20 point i alt på farve og aftegning, hvor aftegning har de 10 point. Dermed skal den opnå mindst 7,5 point for aftegningen alene. Dermed kan kan godt udstille 9 på første udstilling, men kun 3-5 stykker bliver godkendt til at tælle med i det antal individer, der skal til, for endelig optagelsesudstilling.

På godkendelsesudstillingen er der sat følgende kriterier for, at individerne kan tælle med til godkendelse af ny Standard:
De særskilte point på sjælden varianten skal yderligere være mindst 75% af maksimale point. Derudover skal de også have minimum 75 point for hele grundbedømmelsen.

Individerne skal fordeles ud på mindst to dommere.
Godkendelsen skrives under af de dommere, som har dømt dyrene.
Fra efterfølgende opdatering af standarderne godkendes den til standard.
Dyr som er med i denne proces deltager i konkurrencen om BIS placering i Sjælden Variant. De deltager ligeledes på lige fod med alle andre om “Favorit”-placering blandt dommere, sekretærer, publikum og hvad der ellers måtte være af favoritter på udstillingsdagen.

 

Antal

For mus er antallet 10 godkendte indvider over mindst to udstillinger dømt af to dommere sammen + 5 godkendte individer fordelt på mindst to dommere til den endelige godkendelse som ny Sjælden Varianter.
For mus er antallet 15 godkendte indvider over mindst to udstillinger fordelt på mindst to dommere + 10 godkendte individer fordelt på mindst to dommere til den endelige godkendelse som ny Standard.

For ørkenrotter er antallet 6 godkendte indvider over mindst to udstillinger + 4 godkendte individer til den endelige godkendelse som ny Sjælden Varianter.
For ørkenrotter er antallet 10 godkendte indvider over mindst to udstillinger + 5 godkendte individer til den endelige godkendelse som ny Standard.

Henvendelser vedrørende ny Sjælden Variant eller Sjælden Variant til standard skal altid ske på mail til dommerudvalget.

 

 

Igangværende godkendelser

Variant Antal farvebedømmelser Antal godkendt på farvebedøm. Udst. Antal godkendt på godk. udst.
Rumpwhite
– Ny Sjælden Variant
1 0/10 /5
Extreme black
– Ny Sjælden Variant
3 8/10 /5