Fede Sandrotter

Basis Info

Videnskabeligt navn: Psammomys Obesus
Orden: Rodentia
Slægt: Myomorpha
Familie: Cricetidae
Subfamilie: Gerbillinae
Genus: Psammomys
Oprindelsesland: Nord Afrika og Mellemøsten
Gennemsnits alder ligger på
Kønsmoden:
Gennemsnitsstørrelse på kuld:

 

Flere Emner

de første hus copy foder copy

 

Fede Sandrotter, også bare kaldet “Sandrotter” har det latinske navn “Psammomys Obesus”, og lever vildt i Nord Afrika og Mellemøsten. Det er en subfamilie til den helt klassiske gerbil, og er derfor relateret til den Mongolske Ørkenrotte som vi alle kender til.

Som det latinske navn, og deres danske navn, leder hen imod, er der en tydelig hentydning til overvægt, og det er netop en af de ting der gør dem uhyre interessante, men også skrøbelige fodermæssigt. Risikoen for at udvikle sukkersyge er nemlig enormt høj hos denne gerbilart. Dette kan dog, som hos mennesker, forebygges i stor grad ved korrekt fodring og motion, noget som jeg vil tage hånd om i andre afsnit om sandrotter her på hjemmesiden.

Adfærdsmæssigt minder de meget om den mongolske ørkenrotte. De er aktive, nysgerrige og døgnaktive. De er til stor glæde i en velbefærdet stue, for de er fremme næsten hele tiden, og modsat den mongolske ørkenrotte, er sandrotterne meget tillidsfulde og lader sig sjældent skræmme af dagligdagens lyde og larm. Der skal derfor en hel del til at få sig en forskræmt sandrotte der gemmer sig, langt oftere har du sandrotter der står og hænger ved glasset for at følge med i verdenen udenfor.

De er ikke kælne, i den forstand at de vil nusses. Dog er de meget kontaktsøgende og kravler gerne op af arme og sidder på skulderen. De bevarer deres selvstændighed, samtidig med at de nyder deres ejers selskab.

De fås udelukkende i vildfarven, og har en varm og chokoladebrun agoutifarve, med store mandelformede øjne og en hale (der næsten er ligeså lang som selve kroppen) der er beklædt med pels i samme farve.  De har en kropslængde på 13-19 cm, dertil kommer halen som også varierer i længden omkring de 11-15 cm. De vejer som regel mellem 120-200 gram, hanner er lidt større end hunner. De er derfor en af de større gerbilarter. De lever 3-4 år i fangenskab.

Min personlige vurderer af denne art er, at hvis man er villig til at lægge et arbejde i korrekt fodring og motionering, samt oftere rengøring end ved andre gerbilarter, så har vi her en af de mest tillidsfulde og kære gerbilarter jeg er stødt på. De er absolut den ekstra omtanke værd, og er en fryd at have i sin dagligdag. Dog er de desværre pt lidt svære at skaffe i Danmark, men kan sommetider erhverves på messer. Vær dog kritisk med køb fra ukendte foderforhold, og undersøg gerne markedet først for eventuelle kuld i Danmark fra dygtige opdrættere der fodrer korrekt.