Stambogskontorets 2016

Nu er vi godt og vel inde i 2017 og de sidste stamtavleansøgninger fra 2016 er registreret.
Derfor gør vi nu året op i lidt tørre tal.

2016 har været endnu et travlt år på stamtavlefronten.
I alt er der registereret 1189 stamtavler i 2016.
Fordelt på arterne ser det således ud:

– Zebramus : 17
– Egyptisk Gerbil : 23
– Natalmus : 25
– Fedthalemus : 7
– Ørkenrotte : 115
– Mus : 1002

Som forening for alle muse- og gerbilarter er det dejligt at se, at vores opdrættere nu også har fundet interesse for flere arter.
Vi håber denne tendens fortsætter for 2017 og opfordrer alle, der opdrætter en eller flere arter, til at få registreret deres unger og lige svinge omkring opdrættersiden og tjekke om deres oplysninger derinde er opdateret.
Vi vil rigtig gerne “reklamere” for jer opdrættere, som har de mere sjældne arter også, ved at få det skrevet det på jeres opdrætter-oplysninger.

I 2017 vil Stambogskontoret forsøge at være mere aktive her på hjemmesiden med jævnlige opdateringer på, hvad der arbejdes med i baggrunden.
Derfor oprettes nu “Stambogshjørnet” som fast overskrift og kategori på vores fremtidige blogindlæg.
Vi håber medlemmer vil synes det er spændende at læse lidt nu og da om, hvor langt vi nu er i statistikkerne og hvad der ellers måtte røre sig af småting i Stambogskontoret.

Vi ser frem til et travlt 2017 🙂

Etiket: , ,

Skriv et svar