En efterårshilsen fra stambogskontoret

Efteråret er kommet og som en lille opdatering på tingene som de er lige nu, får I lige lidt tal.

Lidt optælling af årets stambogsføring fra 1.1.2015 til d.d. lyder på:
478 stamtavler i alt
– 2 fedthalemus
– 6 egyptiske gerbiler
– 30 ørkenrotter
– 440 mus

Man må sige musene er godt i gang! 🙂
Vi håber naturligvis på, at der kommer gang i ørkenrotterne og de andre knap så kendte arter – hvis nogle sidder med nogle tanker og ideer til, hvordan vi tiltrækker opdrættere af andre arter også, må I meget gerne melde det ind. Vi vil gerne være en forening som dækker alle muse- og gerbilarter, så alle føler sig velkommen.

Tallene er ikke helt så høje som sidste år på samme tid. Dette skyldes at vi sidste år startede med at putte en hel masse dyr i databasen, som var “basen” for manges igangværende opdræt. Det gav et “startskud” til databasen og til folks avlsarbejde.
Det bliver spændende at se, hvor store tallene bliver, når vi kommer til nytår og der skal laves en optælling for hele 2015.

 

Der er per d.d. 21 opdrættere spredt over hele landet og endda 2 i Sverige. Rigtig godt gået! 🙂
Indtil videre har 16 ud af 21 opdrættere gennemført den generelle opdrættertest. De sidste opdrættere skal huske at få denne gennemført inden nytår, da denne er obligatorisk for alle.
De opdrættere, som ikke får den gennemført inden nytår, vil ikke kunne fremgå af opdrætterlisten næste år og vil ikke kunne få stamtavler som opdrætter.

Hvis nogle er i tvivl om, hvor den findes, så er her et link til opdrættertesten: https://musgerbil.dk/?page_id=6022
Vi håber naturligvis, at alle opdrættere ønsker at fortsætte i foreningen næste år og at vi ser en masse stamtavleansøgninger fremadrettet. 🙂

 

Vi har allerede næste udstilling i kalenderen. Det bliver i Slagelse d. 6 februar 2016. Her skal Årets Dyr præmieres – optælling af point fra 2015-udstillingerne er i gang.
Husk at stamtavler på udstillingsdyr til denne udstilling skal være søgt d. 15. januar uden undtagelse, for at de kan udstilles til den billigere DMG pris a’ 20,-.

Vi håber på at se rigtig mange udstillere i Slagelse – husk at give jeres købere information om udstillingen, så vi får en masse nye med.

 

Mvh
Stambogskontoret
Dansk Mus & Gerbil

Webmaster
Author: Webmaster

Skriv en kommentar

Scroll to Top